Velkommen til Holeby Medborgerhus 

Ønsker du at støtte Holeby Medborgerhus og være en del af fællesskabet, byder vi dig gerne velkommen enten ved at blive andelshaver (engangsbeløb på kr. 1000,00) og/eller at blive støttemedlem (kr. 200,00 pr. år) via MobilePay 978999 eller ved bankoverførsel i Lollands Bank - konto 65252618702. Skriv besked MEDLEM på overførslen: navn, adresse, tlf. og e-mail. 

Du vil modtage nyhedsbreve om alle vores aktiviteter.

Find dem her: Klik Aktiviteter og Klik Café Valnødden

Følg os på Facebook: @holebymedborgerhus

Lokaler i forskellige størrelser udlejes/Klik leje af lokaler

Send os en mail med dine ønsker/Klik kontakt

Støt Holeby Medborgerhus

Støt op med et gavekort.
Som noget nyt har du nu mulighed for at købe et gavekort udstedt personligt til modtageren. Gavekortet kan udstedes til et specifikt arrangement, således at billetprisen er betalt – gavekortet er kun gyldigt til dette arrangement. Det nye gavekort kan også udstedes til for eksempel en valgfri fællesspisning og modtager kan så benytte gavekortet indenfor et år. Ønsker man at give et beløb, kan det også lade sig gøre – gavekortet udstedes således på det ønskede beløb, som så kan bruges til både entre samt køb af drikkevarer i baren – et sådant gavekort er gyldigt i 1 år fra udstedelsesdatoen.
Ønskes gavekortet udstedt på et større beløb, foreslår vi, at der udstedes flere gavekort på mindre beløb. Årsagen hertil er, at hele gavekortets beløb skal anvendes på en gang. Vi gør også opmærksom på, at gavekortene ikke kan ombyttes til kontanter. 

Bestilling af gavekort foregår ved telefonisk henvendelse til Søren Bursche på telefon 30338364. Købers ønsker drøftes og gavekortet tilpasses disse ønsker, hvorefter betaling foregår enten via Mobilepay 487921 eller ved overførsel til Støtteforeningens bankkonto i Lollands Bank – konto 65252618702. Skriv besked gavekort på overførslen: navn, adresse, tlf. og e-mail. Når betaling er registreret, sendes gavekortet/gavekortene elektronisk til køber, som så kan udskrive og overrække gaven til modtager. Gavekortet er udfærdiget i A5 format. I de tilfælde hvor køber ikke har mulighed for at udskrive, kan der aftales afhentning og i specielle tilfælde levering af gavekortet.  De nye gavekort udstedes uden gebyr af nogen art.

Vi gør også opmærksom på at gavekortene kan købes af og udstedes til alle – man behøver således ikke at være hverken andelshaver eller støttemedlem for at benytte gavekort-muligheden. Gavekortene kan således være med til at udbrede kendskabet til Holeby Medborgerhus.


På vegne af
Støtteforeningen for Holeby Medborgerhus
Søren Bursche


Del siden